Nyheder
2022-11-30
DBHU KALENDEREN

2022-11-27
FACTS: TABK Grand Prix 2022

2022-11-26
DBHU Challenge Tour 22/23

2022-11-12
VM-kvalifikation 2023 (slutstilling)

2022-11-12
DBHU Grand Slam 2022 (4 af 4)

2022-11-12
FACTS: Danish Masters 2022

2022-10-30
FACTS: Efterårs Cup 2022

2022-10-01
FACTS: Coppa Angela 2022

2022-09-17
FACTS: Vendsyssel Masters 2022

2022-08-27
DM 2023 Elite (kvalificerede)

2022-08-27
FACTS: Nordjylland Masters 2022 (NM)

2022-08-20
DBHU Grand Slam 2022 (3 ud af 4) (VM-kvalifikation 2023)

2022-08-20
FACTS: Denmark Open 2022

2022-08-13
FACTS: NM 2022 Double (+statistik)

2022-08-13
STATISTIK: NM 2004-2022

2022-07-18
DBHU Sæsonkontingent 2022 2023

2022-06-27
Skoleafslutningen 2022

2022-06-26
DBHU Grand Slam 2010-2021

2022-06-25
DBHU Grand Slam 2022 (2 af 4)

2022-06-25
FACTS: Sommer Cup 2022

2022-06-08
DBHU Super Cuppen 2022

Arbejdet i ITHF.....

2005-06-22

Som det nok er de fleste bekendt blev ITHF - International Tablehockey Federation - stiftet fredag den 3. juni 2005  forud for VM i bordhockey i den lettiske hovedstad Riga.

15 lande ud af de 32 lande hvori der spilles bordhockey blev optaget som medlemmer i ITHF - herunder Danmark. Det kan vi godt tillade os at være stolte af, eftersom Danmark jo trods alt er et af de yngste lande i bordhockeyhistorien (I Danmark blev den første klub - Fremad Eagles Bordhockey Brønderslev - stiftet den 22. januar 2004)

For at blive medlem af ITHF skal man i det landsdækkende forbund - i Danmark Dansk Bordhockey Union - kunne fremvise vedtægter der lever op til de internationale krav.

Til ITHF´s Eksekutiv Komité skulle vælges fem personer fra de 15 nuværende medlemslande. Valgt blev Vladimir Kraus fra Tjekkiet, Intars Zubeckis fra Letland, Steve Bernstein fra USA, Magnus Boivie fra Sverige og Bjarne Axelsen fra Danmark.

Siden da har Eksekutiv Komitéen dagligt brugt mange timer på at få planlagt kommende aktiviteter såsom eksempelvis Euro League/World League 2005/2006.

Som de fleste nok allerede ved består denne turneringsserie af de fornemste turneringer i verden, herunder Swedish Masters, Czech Open, Moskva Cup, Riga Cup, Oslo Open og Helsinki Open.

Fra den kommende sæson vil der ske en udvidelse af den verdensomspændende liga med f.eks. turneringen Budapest Open men også andre turneringer i nogle af Europas store byer og hovedstæder.

Det helt fantastiske er, at også Danmark allerede nu kan komme med på vognen med en stor international turnering.

Selvom det endnu ikke er officielt arbejdes der nemlig på - sammen med vores svenske venner fra BHK Möllan Rouge i Skåne herunder verdensmesteren Hans Österman og vinderen af Oslo Open og VM-bronzevinder Petter Bengtsson - at arrangere Øresund Cup 2005 lørdag den 17. september 2005 i Helsingør.

Reserver allerede nu datoen i din kalender i det tilfælde at denne turnering bliver en realitet......

Husk også at vi i Danmark kun når disse resultater ved at VILLE.

Vilje, arbejdsomhed og involvering kan gøre at bordhockey for de kommende generationer i Danmark ikke bliver noget man griner ad - undtagen når vores landsmænd fremover kommer hjem med medaljer.....

Som et afsluttende kuriosum kan nævnes at der arbejdes på at arrangere en bordhockeyturnering i den olympiske by under OL i Torino 2006.

Et muligt EM i bordhockey 2006 er også en af de idéer der lige nu er på tegnebrædtet.

Desuden er der nu fra Dansk Bordhockey Union indsendt ansøgning til Dansk Idrætsforbund om optagelse.


Få nyhederne som RSS feed. Læs mere her


Copyright © 2022 Fremad Eagles Bordhockey Brønderslev - (Læs her/read this)